fredag den 4. maj 2012

Jeg må vist hellere komme lidt i gang igen herinde... jeg læser troligt med på alle de blogs jeg følger, men det selv at skrive har virkelig været svært at komme i gang med..!

Der er sket så mange ting den seneste tid

Bl.a.
- jeg har fået min "fe tattoo" - super dårligt billede og så er den ret rød og hævet...

- Nanna er kommet hjem og bo hos os - vores Staffordshire Bull Terrier på 13 uger, udover at være familiehund skal hun bruges til udstilling

- Jeg er startet i dagsbehandling på psyk. klinik

I morgen fylder jeg 29½ år, jeg har valgt at fejre denne dag fra for 30 års dagen... :-S Så i dag har jeg bagt Cupcakes(se billedet nedenfor) det meste af dagen. Vi (42 pers.) skal ud og have brunch kl. 11 hvor der så også vil blive stillet cupcakes frem. Jeg glæder mig meget til at fejre dagen, men på den anden side vælter der alverdens tanker rundt i hovedet på mig, så som: mon de kommer af pligt og ikke af lyst... gad vide hvor mange der ikke dukker op.. tænk hvis maden er dårlig.. hvad nu hvis der er nogen der bliver uvenner... måske synes de jeg ser fed ud i min kjole... osv. osv. osv....
Men nu vil jeg prøve at slippe tankerne og se frem til dagen :-)




tirsdag den 27. marts 2012

Jeg ved godt at der er lidt stille herinde fortiden, men der er desværre sket et dødsfald i vores omgangskreds.. min bedste venindes kæreste er død, dette påvirker mig selvfølgelig rigtig meget. Men dødsårsagen påvirker mig om muligt endnu mere.. idet han selv valgte at tage herfra.. :-(

Når jeg er kommet mig lidt, vil jeg vende stærkt tilbage - jeg har nemlig en masse jeg skal fortælle :-)

onsdag den 7. marts 2012

Tatoveringer

Da jeg var 18 år gammel, var jeg sammen med min kæreste, svoger og svigermor på en tattoo messe i København. Vi tog kun med fordi min svoger gerne ville have en tattoo, og ville se sig omkring efter en dygtig tatovør.. Men det endte med at svigermor og jeg fik os hver vores tatovering.. Jeg fik lavet den nede omkring navlen, det er mit stjernetegn - skorpion - eller det vil sige, det var mit stjernetegn, for efter at have taget på, fået strækmærker under graviditeten, så minder det mest af alt om M'et fra en hvis burgerkæde.. Denne forbliver på kroppen og skal ikke foreviges med et billede herinde... haha

I sommeren 2008 var jeg i Bulgarien med min veninde, hendes søn og Mikkel, vi endte med at få hver vores tatovering - jeg fik lavet Mikkels stjernetegn, den tatovering var SÅ lille at man dårligt kunne se den på armen, Men i sommeren 2010, lige efter jeg havde fået min første diagnose (bipolar, hvilket så er lavet om siden) fik jeg lavet to sommerfugle, en "åben" og en "lukket, den sidder på mit venstre håndled hvor Mikkels stjernetegn også er. Efterfølgende har jeg får lagt skygger på.



For 3 uger siden fik jeg lavet min 3. tatovering, eller dvs. det er jo reelt 9 mere. Jeg har fået lavet 9 fugle, en for min søn, min kæreste, min mor, min far, min lillebror, min mormor, min morfar, min farmor - og mig selv :-) De flyver fra under håndledet og op til albuen på højre arm..



Jeg fik engang af vide, at hvis man først havde fået én, så ville der hurtigt komme flere til, og det må man sige passer på mig! Jeg har planer om 2 tatoveringer mere, den ene er en engel/fe-lign. pige som skal sidde på højre side - hendes arme skal laves så støvet kommer lidt op i nakken og hendes vinger kommer lidt op af skulderen.. På billedet er der 3 forskellige, det er kun den ene jeg skal have lavet, det skal være en blanding af de tre - kroppen fra den ene, vingerne fra den anden og håret for den tredje.



Den anden er en tatovering på foden, det skal være grenen  fra et blommetræ - det skal det fordi det træ minder mig om min barndom, om tiden i min mormor og morfars have, blommetræet var rigtig mange år gammelt, og stod der midt i deres have. Og når jeg ser tilbage på tiden og på min barndom, mærker jeg en helt bestemt ro i kroppen. Jeg har ikke noget specielt billede af den gren der skal laves, men umiddelbart bliver grenen lidt som på dette billede - men grenen skal være i blomst.





Nu skal jeg så bare lige tage mig sammen til at få dem lavet, for selvom jeg har prøvet det et par gange før, så er jeg faktisk rigtig pivet og lidt af en kylling haha hvilket minder mig om denne video!

tirsdag den 6. marts 2012

 Jeg har lavet en del Cupcakes det sidste halve år, her er lidt billeder af de færdige resultater :-)
til min fødselsdag inviterede jeg til "Cupcakes-bord" jeg lavede 4 slags kager, og tiltrods for at der var beregnet 5 stk. til hver gæst, så var der kun 15 ud af de 130 stk. tilbage !! De var vilde med dem :-) Der var, "gulerod" - "blåbær/citron" - "skumfidus/cola" - "hindbær/hvid chokolade"










Min favorit

Jeg kan slet ikke holde mig tilbage når det glæder disse Cupcakes, opskriften er herfra - hendes opskrifter er helt igennem fantastiske!

Gulerods cupcakes fra New Orleans (24 stk) - jeg får som regel 34 stk. da jeg kun fylder halvt op i formene :-)
- 350 g. sukker
- 2,75 dl olie
- 4 æg
- 300 g. mel
- 1 stor spsk stødt kanel
- 1 tsk fint salt
- 2 tsk natron
- 350 g. gulerødder, revet fint
- 50 g. valnødder, groft hakket

1. Pisk sukker og olie cremet.
2. Pisk æggene i et af gangen
3. sigt mel og rør det i dejen sammen med kanel, natron og salt.
4. vend gulerødderne og hakkede nødder i.
5. For en muffinbradepande med papirforme og fyld hullerne 1/2 op med dej.
Bages ved 175 grader  i 18-20 min :)

Frosting:
- 200 g. flødeost
- 100 g. blødt smør
- korn af en stang vanille
- 450-500 g. flormelis.

1. pisk smør og flødeost cremet sammen med vanillekorn og pisk flormelis i til konsistensen er som du ønsker :) 

torsdag den 23. februar 2012

Nu sker der endelig noget

Jeg har ventet og ventet, og endelig dukkede brevet op. Jeg blev i oktober skrevet på venteliste til en "borderline-behandling" på psykiatrisk klinik i Roskilde. Jeg skal afsted 3 dage om ugen, i 6 måneder, både med individuelle og gruppe- samtaler, "fakta-viden" og samtaler sammen med andre patienter der er forældre. Jeg glæder mig, og for en gangs skyld er jeg ikke nervøs, jeg er heller ikke ked af at skulle i gang, det skrammer mig ikke. Jeg vil bare i gang, og jeg er glad for at jeg allerede skal starte den 21. marts :-)
Jeg håber også at forløbet giver mig et større indblik i min sygdom og i min fremtid på arbejdsmarkedet.

Men samtidig ved jeg jo godt, at det bliver pisse hårdt, jeg ved også godt, at jeg nok skal bruge noget tid til at smide facaden og lade dem komme tæt på mig...

tirsdag den 21. februar 2012

Felix søger nyt hjem...

Efter min mors hasteindlæggelse for nogle uger siden, er hun nu endelig kommet hjem, men det er kun for en kort tid, for hun flytter pr. 15. april i en handicapvenlig bolig (ældrebolig) det er desværre ikke muligt for hende at have hendes elskede kat med sig, derfor skriver jeg her i håb om, at der måske sidder en derude der selv kunne eller kender en der kunne give Felix et nyt og kærligt hjem :-)


Felix er en hankat på snart 2 år. Han er kasteret og passet med vaccinationer mv. Han er utrolig kælen og møg forkælet :-)Felix bor i dag hos min mor i en lejlighed (Brøndby), men da hun skal flytte til en handicapbolig i april, er det desværre ikke muligt for hende at have ham med :-(
Derfor søger vi et nyt og kærligt hjem til Felix, gerne hvor han kan forblive indekat som han er i dag. Han er vandt til hunde, nogle hunde er han gladere for end andre, men det funger :-) Hvis man ønsker det, kan der medfølge lukket kattetoilet, kradsetræ m. hule, madskåle, legetøj, mad mv.
 

Fastelavn

I år skulle jeg ikke selv sy fastelavnstøjet, istedet tog vi til fest & farver i Roskilde, en butik med alt i kostumer, tilbehør og festartikler - stedet kan varmt anbefales! Utrolig søde og hjælpsomme medarbejder og et stort udvalg :-)
Mikkel ville gerne være Skipper Skræk i år, og det fik han selvfølgelig lov til. Vi købte bukser, bluse, muskler og hat (samlet sæt) og så tilrettede jeg det lidt, syede kraven fast på blusen, syede knapper i, fyldte musklerne op med vat og syede en nylonstrømpe ind i så vattet ikke faldt ud.
Jeg lavede en dåse med spinat og købte en majspibe - her er resultatet :-)

tirsdag den 7. februar 2012

Endelig

Jeg har ventet, og ventet, og ventet og så ventet lidt længere.. Men nu skete det, mailen tikkede ind for et øjeblik siden, og ca. 2 min. senere havde jeg bestilt, og inden for 1 uge lander den fra UK i min postkasse..!

Jeg er intet mindre en begejstret for 1'eren, så jeg er sikker på at jeg nok skal komme til at holde af 2'eren !



Jeg kan varmt anbefale Urban Decay's lækre øjenskygger og primer - det er virkelig nogle fantastiske produkter.
Efter jeg fik Naked 1 har jeg nærmest ikke brugt andet, men altså, farverne er så smukke, holder længe og er nemme at arbejde med! og så synes jeg er at de ca. 320 kr. inkl. porto fra UK, er givet godt ud for en palette med 12 skygger samt den dobbelte børste. Du kan finde Naked2 her.

torsdag den 2. februar 2012

Nogle dage lider jeg af telefonitis, og jeg giver ikke op hvis telefonen ikke bliver besvaret, så ringer jeg bare igen kort tid efter - specielt når det kommer til min mor, for hun har det med at ligge telefonen i et rum og være i et andet, og da hun er handicappet og har svært ved at gå uden rolator så når hun ikke altid at besvare det første opkald.

Min mor har været hjemme hos os i sidste weekend, søndag ville min moster hente hende, da de havde en aftale hos en veninde. Min mor virkede skidt og var ekstremt træt. Hun havde om fredagen fået noget pencilin fordi hende "værdier" lå lige på kanten til en lungebetændelse. Men altså, alt i alt havde hun det faktisk godt og hun var glad og frisk.

Søndag aften køre min moster hende hjem efter de har været på besøg hos deres veninde. Jeg taler kort med hende i telefonen, hun virker træt, men ikke mere end hvad vi andre gør hvis vi har været af sted en hel weekend.

Mandag taler jeg igen med min mor, hun sover det meste af dagen, jeg ringer flere gange for at høre til hende, fordi jeg synes det er ved at være lang tid hun har sovet. Vi aftaler at hun ringer til lægen dagen efter om tirsdagen og hører ind til den ekstreme træthed der har ramt hende.

Tirsdag morgen omkring kl. 6.30 ringer jeg til min mor, hun er som regel oppe omkring kl. 5, så det undre mig at hun ikke tager den, jeg laver lidt morgenmad til Mikkel og forsøger at ringe til hende igen omkring kl. 7, hun tager den stadig ikke, jeg ringer igen 5 min. efter, stadig intet svar - jeg forsætter med at ringe hvert 5. min, jeg begynder at bekymre mig en del, idet hun altid ringer igen efter max 20 min. Og da hun jo skulle ringe til lægen kl. 8 forstår jeg slet ikke hvad der sker, endelig ringer hun til mig. Hun er fuldstændig omtåget, jeg kan næsten ikke forstå hvad hun siger til mig, men hun siger at hun godt har hørt telefonen, men hun havde ikke haft kræfter til at gå fra badeværelset og ud i gangen (ca. 1½ meter) for at besvare mine opkald og at hun vist havde siddet der i nogle timer, ud af vores samtale kan jeg kun konkludere at der er noget galt og hun skal til lægen hurtigst muligt.
Jeg ringer til hendes læge og fortæller om min bekymring, han siger at han synes at hun skal på hospitalet og undersøges, han ringer til hende for selv lige at vurdere hende - og ringer derefter efter en ambulance.

Jeg bor ca. 40 km væk (+kørsel i myldretiden) og skal have afleveret Mikkel inden jeg kan komme derind. Derfor ringer jeg til en af hendes veninder, for at høre om hun kan gå op til hende, pakke lidt ting til hende, og tage imod ambulancen.

Jeg får afleveret Mikkel i børnehaven og kørt ind til modtagelsen på Hvidovre hospital, hvor jeg bliver mødt af en mor der er ligbleg, ryster, slet ikke har kræfter til at åbne øjnene og hun er helt væk, og hvis hun overhovedet siger noget til mig eller sygeplejersken er det udsammenhængen.

Rent praktisk skal jeg have afleveret vores ene bil til min lillebror, køre min kæreste hjem til Osted så han kan afhente Mikkel i børnehaven, og så skal jeg tilbage til hospitalet igen. Imens dette sker bliver hun overført til Riget, da de kender hele hendes sygehistorie, hun lider nemlig af en sjælen sygdom ved navn Cushings så de tror på det tidspunkt at hendes tilstand har noget med denne sygdom at gøre.


De har undersøgt hende hele natten og de har nu fundet ud af at hun har; lungebetændelse, en del af den ene lunge er punkteret og oven i hatten har hun et blødende mavesår!!!
Hun har fået en masse undersøgelser, en operation, 6 poser blod, men er faktisk allerede i bedring.

Lægen har sagt til os, at hvis der var gået 12 timer mere, så havde hun ikke overlevet! og at hvorfor hun nok ikke var faldet helt hen om morgen var fordi jeg havde ringet til hende igen og igen indtil hun "vågnede" helt op.


Nogen dage skubber jeg mine bekymringer for hende lidt væk og tænker at det bare er mig der er spekulere for meget og ringer først senere til hende, hun har jo også planer i løbet af dagen, det kunne jo værre at hun bare sov tungt eller var gået til morgenkaffe hos naboen..


Men nu sidder jeg så her og er lykkelig over at jeg holdte ved i går og at jeg lyttede til min mavefornemmelse!

tirsdag den 31. januar 2012

Så er vinderen fundet...!

En anelse forsinket, jeg skulle lige være helt klar og finde random.org frem :-D

Vinderen af Cupcake bogen blev allerkæreste Anna med denne hyggelige blog !

Stort tillykke til vinderen og 1000 tak for alle Jeres søde hilsner herinde :-)

søndag den 29. januar 2012

Reminder - Giveaway

Det kan nås endnu.. den 31. januar omkring kl. 20 trækker jeg vinderen af min første giveaway




fredag den 6. januar 2012

Bag facaden

Igennem længere tid har jeg forsøgt at skrive ned, hvad der foregår bag facaden. Det er ikke fordi jeg vil ynkes, men fordi jeg føler at jeg en eller anden dag bliver nød til at fortælle min familie (forældre & bror) om hvad der rent faktisk foregår. Hvornår den dag kommer eller om den overhovedet kommer ved jeg ikke, men nu er det skrevet og nu står det her;

Facaden, rens, tonic, serum, dagcreme - fundation, pudder, skygge og mascara, så er dagen startet. Jeg vipper hovedet lidt på skår, smiler og så er jeg klar. Klar til at byde velkommen til en ny dag. Jeg tager min fine vinterjakke på og mine Ilse Jakobsen støvler, jeg går ud af døren med oprejst pande og et smil på læben. Først skal min søn afleveres i hans børnehave, og så har jeg ellers hele dagen for mig. Mulighederne er store, jeg har jo tiden til at nå en masse.  Jeg kører til nærmeste indkøbscenter, køber tøj eller legetøj til min søn. Nogen gange køber jeg en neglelak eller creme til mig selv. Jeg smiler stadig, men bag smilet er der en dyb angst, angst for at blive gennemskuet, angst for at folk kigger på mig, jeg går langs væggene og håber at jeg kan gå ubemærket omkring. Jeg går forbi en café, der sidder tre piger i 20’erne, de begynder at grine. Det skær i hjertet på mig, vejrtrækningen bliver besværet og jeg har allermest lyst til at forsvinde, tanken om at det måske er mig de griner af er slet ikke til at holde ud. Jeg smiler stadig, tårerne presser på, jeg skynder mig ud til bilen, hvor tårerne derefter begynder at trille ned af kinderne. Jeg kigger i bakspejlet, stopper med at græde og smiler igen. Masken holder stadig, jeg er klar til at køre hjem, jeg kommer hjem, smiler når jeg stiger ud af bilen, smiler til naboen og smiler imens jeg tømmer postkassen. Jeg kommer ind bag lukkede døre, tårerne triller langsomt ned af kinden, jeg tørre dem væk. Jeg sætter kaffe over og overvejer om jeg måske skulle spise lidt. Imens jeg venter på kaffen, begynder tankerne, uden jeg tænker over det finder jeg en kniv frem. Den må ikke være for skarp, for det skal kunne skjules, der er ingen der skal vide hvad der foregår bag facaden. Det lettede. Jeg hælder kaffen op tænder tv’et slapper lidt af, inden jeg forsvinder helt. Jeg vil sove, ikke fordi jeg er træt, men fordi i dag bare er en dag og den skal oversås, og jo hurtigere jeg falder i søvn jo bedre, for så når jeg ikke at være for længe alene med mine tanker og før jeg igen skal have masken på for at holde facaden.


Tankerne, jeg tænker på farven rød - i samme øjeblik tænker blod, selvmord og begravelse. Det hele kører rundt i hovedet. Sammen med de tanker kører tankerne omkring skylden overfor for dem jeg har kær. Det hele vælter rundt i hovedet på mig, jeg kan slet ikke holde tankerne på en ting af gangen. Jeg bliver frustret og vil bare have ro, men roen kommer ikke af sig selv, tankerne forsætter imens jeg forsøger at trække vejret dybt og roligt. Sådan foresætter tankerne, på en dårlig dag popper der flere og flere nye tanker ind imens jeg kæmper med de andre. Nogen dage kan det tage få minutter andre dage foresætter det det meste af dagen.


Smerten, når tankerne er allerværst eller når der er alt for meget uro omkring mig, føler jeg træng til at få ro, den ro har jeg en idé om jeg kan klare med smerter. Hvis det gør ondt, forsvinder tankerne et øjeblik og jeg kan fokusere på én ting.  Endelig falder der ro på det hele. Jeg plejer at have 3/4 ærmede bluser på, men ikke i dag, og nok heller ikke de næste par dage. Jeg er ikke flov over det, men jeg ønsker ikke at omverdenen får nys om mine handlinger.


Kontrol, jeg forsøger ihærdigt at få kontrollen over mig selv. Jeg vil kontrollere hvornår jeg vil have mad, hvad bilder maven sig ind at fortælle mig, at jeg er sulten - hvorfor skal den bestemme at jeg skal spise. Jeg skal nok selv bestemme om jeg vil eller om jeg overhovedet skal have mad i dag. Jeg drikker en kop kaffe mere, fordi jeg har lyst til det! Væske får jeg i form af min elskede kaffe. Vand eller andet er noget der bliver indtaget når jeg skal have min medicin, og hvis jeg ikke synes at det er nødvendigt at drikke vand til, så gør jeg det ikke, hvem siger at man skal det - hvem har bestemt at man absolut skal drikke vand til sine piller.


Tallene, fem - fire - tre - to - en, fire - tre - to - en, tre - to - en, to - en, en. Ups jeg ramte forkert, jeg starter forfra. Jeg forsøger at tage kontrollen, hvorfor pokker tæller jeg hele tiden, folk kan jo se at jeg sidder og tæller med fingrene. Jeg stopper, og så begynder jeg ellers at bruge tæerne, fem - fire - tre - to - en, fire - tre - to - en, tre - to - en, to - en, en. Det er svært for jeg kan ikke løfte tæerne op fra hinanden imens jeg tæller, så efter flere ihærdige forsøg opgiver jeg. Jeg tæller for at komme væk, for hvis jeg tæller, forsvinder tankerne. 


Usikkerheden, som at gå på millimeter tynde hæle. Et evigt forsøg på at holde balancen. Usikkerheden ender som regel ud i jalousi overfor mine elskede. Jeg vil så gerne forsøge at give mig 100% og stole på andre, men hvis jeg ikke kan stole på mig selv, hvordan skulle jeg så kunne stole på andre. Jeg ringer, men han tager den ikke, tankerne omkring hvad han laver bliver mere og mere intense. Jeg forsøger at falde i søvn, da det endelig lykkes drømmer jeg om alverdens ulykker. Når jeg vågner og han endnu ikke er ved min side går jeg i panik, hvorfor har han ikke ringet til mig, hvorfor er han ikke kommet hjem endnu. Da han kommer hjem kan jeg slappe af igen.

Alene, mutters alene, alene med tankerne. Kun mig selv, jeg hader det. Og så synes jeg alligevel det er rart, rart fordi jeg ikke behøver facaden, men det bliver oftere og oftere at facaden også bliver brugt når jeg er alene. Jeg skriver lidt på nettet. Så er jeg pludselig ikke så alene, der sker ikke så meget rundt omkring, angsten kommer tilbage, angsten for at være alene. Når jeg har det allerværst har jeg allermest brug for selskab, for hvis jeg har selskab så går tiden med det, og tankerne kan få ro. Nogen gange er trangen til nærvær med min mor stort, til trods for mine 29 år, savner jeg at hun holder mig ind til hende. Jeg elskede det i barndommen, elskede at ligge i min mors trygge favn. Men min mor er her ikke lige nu, så i stedet ender jeg på sofaen, nærmest i fosterstilling og rokker mig frem og tilbage. Følelsen af min mors nærvær er stor, nu er jeg ikke alene mere.

Identiteten, Jeg er mor til min søn, jeg er min kærestes elskede, mine forældres barn og min brors søster. Gad vide hvilken farve jeg synes er smukkest, for det meste går jeg i sort. Jeg elsker musik og nyder at lytte til det, men hvis jeg skal sige hvilket band jeg bedst kan lide, så aner jeg det faktisk ikke. Genkendelse af mig selv i spejlet bliver mere og mere usikker. Men hun ser sød ud, specielt når hun smiler, men hvem er det.

tirsdag den 3. januar 2012

De smager lidt af jul..!

Den første Cupcake opskrift jeg gerne vil dele med Jer, skulle måske være delt for en måneds tid siden. Men man siger jo at julen vare lige til påske, så måske det alligevel går ;-)

Cupcakes - nødder & æbler med kanelfrosting


Cupcakes 

ingredienser
200 g smør
2 dl lys sirup
1 spsk vanillesukker
3 æg str. M/L
4 dl hvedemel
1 tsk Bagepulver
100g Hakkede nødder - fx. hasselnødder eller mandler
1 æble

Tilberedning: Rør smør, sirup og vanillesukker blødt. Pisk æggene i et af gangen. Sigt hvedemel og bagepulver og vend det i dejen. Tilsæt nødder samt æble skåret i små tern og rør det forsigtigt sammen. Fordel dejen i muffinsforme og bag dem ved 160˚C varmluft i 20-25 minutter. Mærk efter med en gaffel eller strikkepind om kagerne er bagt.
Så længe der sidder dej på gaflen, er kagen ikke bagt færdig.

Frosting 

ingredienser
100 gram flødeost
60 gram blødt smør
1 tsk kanel
250 gram sigtet flormelis

Tilberedning: Rør flødeosten sammen med smøren. Bland kanel og flormelis, og rør det i flødeostcremen. Tilsæt yderligere flormelis hvis frostingen er for blød.

 Jeg valgte ikke at farve frostingen, men blot benytte mig at lidt spiseligt kobber-glimmer!

søndag den 1. januar 2012

Fødselsdag! ... & Giveaway

I går var det 1 år siden at jeg "åbnede" døren op til Krudthuset. Desværre har jeg ikke fået skrevet alle de ting jeg gerne ville have skrevet om, men det skal laves om i det nye år!
I vil stadig kunne læse om min familie, Borderline, kreative ting, men jeg vil også begynde at dele ud af mine cupcakes opskrifter.

I den anledning vil jeg lave den første Give Away herinde.

I kan vinde bogen: 39 skønne Cupcakes af Lee Currie.
Med bogen følger der 9 silikoneforme.


Det eneste du skal gøre at at ligge en kommentar, så trækker jeg en vinder blandt alle Jer der har skrevet en kommentar den 31. januar 2012 omkring kl. 20 :-)