mandag den 31. oktober 2011

Hvordan man sylter nissenumser

Så fik jeg taget billeder, så I kan se hvordan jeg har "syltet" nissenumserne. Desværre løb mit kamera tør for batteri undervejs, så de sidste par billeder er af rigtig dårlig kvalitet da det er taget med mobilen :-(

Det skal du bruge:
En knæstrømpe (nylon)
Vat
Sytråd
Nål
Saks

1. Klip forstærkningen af øverst på knæstrømpen samt tåforstærkningen.

2. Du har nu et langt rør, klip dette rør i 4 lige store stykker.

3. Klip siderne op på de 4 rør, så du får 8 firkanter

4. Klip hjørnerne af, så de runder

 5. Tråd nålen - jeg klipper IKKE et stykke tråd af spolen, men i stedet lader nålen sidde på trådspolen. Ri hele vejen rundt. Klip tråden af i "spole-enden". Jeg havde ca. 12 cm tråd i begge ender. Lad nålen sidde på tråden.



6. Form en kugle af en tot vat og lig den i midten af cirklen.

7. Træk forsigtigt i begge trådens ender så nylonstrømpen former sig rundt om vattet. Træk helt sammen og bind en knude. Klip IKKE enderne af tråden af.

8. Ved samlingen på "bagsiden"  stikker du nålen igennem så den rammer midten af forsiden.

9. Træk tråden fra forsiden om til bagsiden og stram til (forsigtigt), så tråden laver to "baller". Hæft ender og bind gerne et par ekstra knuder. Du har nu et stk.'s nissenumse.

Det er første gang jeg har lavet en DIY, så jeg håber virkelig at jeg har gjort det forståeligt nok med teksten og billederne. God fornøjelse :-)

tirsdag den 25. oktober 2011

Syltede nissenumser

Jeg er blevet forelsket, forelsket i et glas med syltede nissenumser. Ærligt så var jeg for nærig til at betale for de ellers så fine numser, så jeg måtte i gang med nål og tråd - dette er resultatet :-)

Der kommer et bånd omkring samt et mærke med følgende teskt:
"Nissenumser er en meget fin delikatesse, men samtidig giver de et ekstra tilskud julehumør - de anbefales til børn i alle aldre."

onsdag den 5. oktober 2011

Min nye hobby..

.. og den er absolute ikke at den sunde slags!
Jeg har altid elsket at bage, specielt kager. Derudover elsker jeg at pynte og være kreativ, så det er måske meget naturligt at min kærlighed er faldet på Cupcakes.
Jeg har kun forsøgt mig 3 gange, men jeg synes selv at jeg allerede nu kan se en klar forbedring på min færdige cupcakes.
Min første cupcakes - De brune er: cola/kakao/skumfidus m. cola frosting, de pink er: gulerod m. flødeost/vanilje froting, så således ud:

Mit andet forsøg, var til mit gudbarns 3 års fødselsdag - rimelig modigt, men det endte faktisk ret godt, hvis jeg selv skal sige det.
De er alle sammen gulerod med flødeost/vanilje frosting, de så således ud:

Mit tredje forsøg, lavede jeg i dag, i dag har jeg taget udgangspunkt i en basis kagedej og tilføjede revet æbler og hasselnødder, dertil lavede jeg en kanel frosting. Kanel frostingen har kun en eftersmag af kanel, og er ikke så voldsom som det måske kunne lyde. De endte med at se således ud: