torsdag den 23. februar 2012

Nu sker der endelig noget

Jeg har ventet og ventet, og endelig dukkede brevet op. Jeg blev i oktober skrevet på venteliste til en "borderline-behandling" på psykiatrisk klinik i Roskilde. Jeg skal afsted 3 dage om ugen, i 6 måneder, både med individuelle og gruppe- samtaler, "fakta-viden" og samtaler sammen med andre patienter der er forældre. Jeg glæder mig, og for en gangs skyld er jeg ikke nervøs, jeg er heller ikke ked af at skulle i gang, det skrammer mig ikke. Jeg vil bare i gang, og jeg er glad for at jeg allerede skal starte den 21. marts :-)
Jeg håber også at forløbet giver mig et større indblik i min sygdom og i min fremtid på arbejdsmarkedet.

Men samtidig ved jeg jo godt, at det bliver pisse hårdt, jeg ved også godt, at jeg nok skal bruge noget tid til at smide facaden og lade dem komme tæt på mig...

tirsdag den 21. februar 2012

Felix søger nyt hjem...

Efter min mors hasteindlæggelse for nogle uger siden, er hun nu endelig kommet hjem, men det er kun for en kort tid, for hun flytter pr. 15. april i en handicapvenlig bolig (ældrebolig) det er desværre ikke muligt for hende at have hendes elskede kat med sig, derfor skriver jeg her i håb om, at der måske sidder en derude der selv kunne eller kender en der kunne give Felix et nyt og kærligt hjem :-)


Felix er en hankat på snart 2 år. Han er kasteret og passet med vaccinationer mv. Han er utrolig kælen og møg forkælet :-)Felix bor i dag hos min mor i en lejlighed (Brøndby), men da hun skal flytte til en handicapbolig i april, er det desværre ikke muligt for hende at have ham med :-(
Derfor søger vi et nyt og kærligt hjem til Felix, gerne hvor han kan forblive indekat som han er i dag. Han er vandt til hunde, nogle hunde er han gladere for end andre, men det funger :-) Hvis man ønsker det, kan der medfølge lukket kattetoilet, kradsetræ m. hule, madskåle, legetøj, mad mv.
 

Fastelavn

I år skulle jeg ikke selv sy fastelavnstøjet, istedet tog vi til fest & farver i Roskilde, en butik med alt i kostumer, tilbehør og festartikler - stedet kan varmt anbefales! Utrolig søde og hjælpsomme medarbejder og et stort udvalg :-)
Mikkel ville gerne være Skipper Skræk i år, og det fik han selvfølgelig lov til. Vi købte bukser, bluse, muskler og hat (samlet sæt) og så tilrettede jeg det lidt, syede kraven fast på blusen, syede knapper i, fyldte musklerne op med vat og syede en nylonstrømpe ind i så vattet ikke faldt ud.
Jeg lavede en dåse med spinat og købte en majspibe - her er resultatet :-)

tirsdag den 7. februar 2012

Endelig

Jeg har ventet, og ventet, og ventet og så ventet lidt længere.. Men nu skete det, mailen tikkede ind for et øjeblik siden, og ca. 2 min. senere havde jeg bestilt, og inden for 1 uge lander den fra UK i min postkasse..!

Jeg er intet mindre en begejstret for 1'eren, så jeg er sikker på at jeg nok skal komme til at holde af 2'eren !



Jeg kan varmt anbefale Urban Decay's lækre øjenskygger og primer - det er virkelig nogle fantastiske produkter.
Efter jeg fik Naked 1 har jeg nærmest ikke brugt andet, men altså, farverne er så smukke, holder længe og er nemme at arbejde med! og så synes jeg er at de ca. 320 kr. inkl. porto fra UK, er givet godt ud for en palette med 12 skygger samt den dobbelte børste. Du kan finde Naked2 her.

torsdag den 2. februar 2012

Nogle dage lider jeg af telefonitis, og jeg giver ikke op hvis telefonen ikke bliver besvaret, så ringer jeg bare igen kort tid efter - specielt når det kommer til min mor, for hun har det med at ligge telefonen i et rum og være i et andet, og da hun er handicappet og har svært ved at gå uden rolator så når hun ikke altid at besvare det første opkald.

Min mor har været hjemme hos os i sidste weekend, søndag ville min moster hente hende, da de havde en aftale hos en veninde. Min mor virkede skidt og var ekstremt træt. Hun havde om fredagen fået noget pencilin fordi hende "værdier" lå lige på kanten til en lungebetændelse. Men altså, alt i alt havde hun det faktisk godt og hun var glad og frisk.

Søndag aften køre min moster hende hjem efter de har været på besøg hos deres veninde. Jeg taler kort med hende i telefonen, hun virker træt, men ikke mere end hvad vi andre gør hvis vi har været af sted en hel weekend.

Mandag taler jeg igen med min mor, hun sover det meste af dagen, jeg ringer flere gange for at høre til hende, fordi jeg synes det er ved at være lang tid hun har sovet. Vi aftaler at hun ringer til lægen dagen efter om tirsdagen og hører ind til den ekstreme træthed der har ramt hende.

Tirsdag morgen omkring kl. 6.30 ringer jeg til min mor, hun er som regel oppe omkring kl. 5, så det undre mig at hun ikke tager den, jeg laver lidt morgenmad til Mikkel og forsøger at ringe til hende igen omkring kl. 7, hun tager den stadig ikke, jeg ringer igen 5 min. efter, stadig intet svar - jeg forsætter med at ringe hvert 5. min, jeg begynder at bekymre mig en del, idet hun altid ringer igen efter max 20 min. Og da hun jo skulle ringe til lægen kl. 8 forstår jeg slet ikke hvad der sker, endelig ringer hun til mig. Hun er fuldstændig omtåget, jeg kan næsten ikke forstå hvad hun siger til mig, men hun siger at hun godt har hørt telefonen, men hun havde ikke haft kræfter til at gå fra badeværelset og ud i gangen (ca. 1½ meter) for at besvare mine opkald og at hun vist havde siddet der i nogle timer, ud af vores samtale kan jeg kun konkludere at der er noget galt og hun skal til lægen hurtigst muligt.
Jeg ringer til hendes læge og fortæller om min bekymring, han siger at han synes at hun skal på hospitalet og undersøges, han ringer til hende for selv lige at vurdere hende - og ringer derefter efter en ambulance.

Jeg bor ca. 40 km væk (+kørsel i myldretiden) og skal have afleveret Mikkel inden jeg kan komme derind. Derfor ringer jeg til en af hendes veninder, for at høre om hun kan gå op til hende, pakke lidt ting til hende, og tage imod ambulancen.

Jeg får afleveret Mikkel i børnehaven og kørt ind til modtagelsen på Hvidovre hospital, hvor jeg bliver mødt af en mor der er ligbleg, ryster, slet ikke har kræfter til at åbne øjnene og hun er helt væk, og hvis hun overhovedet siger noget til mig eller sygeplejersken er det udsammenhængen.

Rent praktisk skal jeg have afleveret vores ene bil til min lillebror, køre min kæreste hjem til Osted så han kan afhente Mikkel i børnehaven, og så skal jeg tilbage til hospitalet igen. Imens dette sker bliver hun overført til Riget, da de kender hele hendes sygehistorie, hun lider nemlig af en sjælen sygdom ved navn Cushings så de tror på det tidspunkt at hendes tilstand har noget med denne sygdom at gøre.


De har undersøgt hende hele natten og de har nu fundet ud af at hun har; lungebetændelse, en del af den ene lunge er punkteret og oven i hatten har hun et blødende mavesår!!!
Hun har fået en masse undersøgelser, en operation, 6 poser blod, men er faktisk allerede i bedring.

Lægen har sagt til os, at hvis der var gået 12 timer mere, så havde hun ikke overlevet! og at hvorfor hun nok ikke var faldet helt hen om morgen var fordi jeg havde ringet til hende igen og igen indtil hun "vågnede" helt op.


Nogen dage skubber jeg mine bekymringer for hende lidt væk og tænker at det bare er mig der er spekulere for meget og ringer først senere til hende, hun har jo også planer i løbet af dagen, det kunne jo værre at hun bare sov tungt eller var gået til morgenkaffe hos naboen..


Men nu sidder jeg så her og er lykkelig over at jeg holdte ved i går og at jeg lyttede til min mavefornemmelse!