lørdag den 24. december 2011

Så blev det endelig jul!

Julen er, som i så mange andre hjem, noget ganske særligt for os. Den 23. december 2007 kl. 09.06 blev vores elskede dreng født. Vi kom hjem dagen efter - juleaftensdag - omkring middag. Det var en meget underlig jul, pludselig var man blevet forældre til dette lille mirakel. Vi troede vi kunne klare hele verden. Afsted til juleaften, begge vores familier var samlet, så vi var vist omkring 17 personer. Så sidder man der, 1½ døgn efter man har født, pludselig er man mor, pludselig har man ansvar for dette lille mirakel - ærligt - jeg anede ikke hvad jeg skulle stille op med ham. Han fik mad, skiftet ble og lagt til at sove. Jeg havde det rigtig dårligt, hvad jeg ikke viste endnu, og først ville finde ud af den 2. januar 2008, var at hvorfor jeg havde det SÅ skidt var fordi min livmoder ikke havde trukket sig sammen. Dette gjorde at jeg mistede en del blod, min energi blev mindre og mindre. Jeg var nærmest ved at besvime konstant, kunne næsten ikke holde mig selv oppe. Jeg troede at det var sådan det skulle være når man havde født. Jeg troede også at det var normalt at græde fra man fødte til barnet var 6 uger gammel. Måske det også var normalt at man i angst for ikke at kunne leve op til andre folks forventninger omkring det at blive mor, eller rettere sine egne forventninger om, hvad folk forventede om dig selv ....! Jeg husker tydeligt 2. juledag 2007. Jeg gik fuldstændig i panik over at være blevet mor. "Hvorfor havde vi dog ikke valgt at få en hund i stedet, den kunne man da aflevere et eller andet sted hvis man ikke magtede opgaven - uden omverdenen ville tænke så meget over det". Men nu var vores søn her, og i frygt for at sige min egen frygt højt gik jeg lige så stille ud på badeværelset, ind i brusekabinen og så græd jeg ellers som pisket i 30 min. jeg kunne slet ikke klare det. Hvem troede jeg, at jeg var - hvordan pokker kunne jeg tro at jeg ville blive en god nok mor, og ville kunne leve op til opgaven. Hvordan kunne jeg være så egoistisk at få et barn, for min (vores) skyld, og slet ikke tænke på barnets ve og vel!
Julen gik, foråret, sommeren og efteråret kom, før jeg rigtig kunne slippe mine tanker omkring mine manglende evner som mor. Derefter begyndte medlidenheden overfor Mikkel at komme - ej hvor var det dog syndt at han har fødselsdag den 23. december. Ikke nok med jeg selv havde denne tanke, så var venner og familie også rigtig gode til at fortælle os, om den dårlige planlægning af graviditeten, at man da ved at man ikke skal blive gravid i marts osv. Jeg kæmpede en evig kamp for at acceptere Mikkel nu engang var født den 23. december. Hans første fødselsdag var på trapperne, vi spekulerede meget i hvornår vi skulle holde den - vi ville jo ikke være til gene for nogen, så vi holdte den i slutningen af november. Jeg forsøgte at gøre det hele perfekt; leje af et selskabslokale, fin bordpynt, lækker mad, kæmpe fødselsdagskage og store gaver. Intet skulle mangle - det gjorde der som sådan heller ikke, og dog JEG manglede, jeg var der som service-organ, men ikke som mor, jeg havde alt for travlt med at holde facaden. Det har gentaget sig 3 gange. I år er det første gang at jeg endelig har indset at jeg ikke skal tænke på om gæsterne skal holde jul dagen efter, eller om de skal til alverdens jule-komsammen. Nej nu er det sådan at Mikkel skal have lov til at holde sin fødselsdag, også selvom det er lillejuleaften. Vi holdte fødselsdag for noget familie sidste weekend og så kom der noget andet familie på selve dagen. Mikkel blev fejret og vi kunne give slip. Vi tog i Capellaplay og derefter tog vi på Bones (Mikkel er vild med Bones' pizza :-X).
Og idag vil vi så fejre juleaften, uden stress, ikke med tanken om at Mikkel havde fødselsdag i går, havde gæster og fik en masse gaver, og igen idag skal pakke rigtig mange gaver ud. Vi vil fejre juleaften idag, med tanken på at det endelig er blevet den 24. december. Det lyder sikkert simpelt for mange, men for mig, som endelig har indset at det er ok, og at Mikkel ikke lider last af at have fødselsdag lillejuleaften.
Det første billede der er taget af Mikkel <3 23.12.2007
Mikkel fylder 1 år <3 d. 23. december 2008
Mor & Mikkel d. 23. december 2009
Fejl på datoen på billedet, det er taget den 23. december 2010
Mikkel fylder 4 år - december 2011

Glædelig jul