Tiltrods for at vi har vist, at dagen for afskeden snart ville komme, så er det så uendelig hårdt, at skulle tage en beslutning om, at sin bedste ven skal aflives. I mandags tog vi beslutningen, Oliver havde været til dyrlægen ugen før og han forsøgte med et "sidste forsøg" dette forsøg ville være den sidste behandlingsmulighed. Der gik ca 4 timer efter behandlingen, så var den gal igen. Vi kunne se at han pludselig fik det værre end han nogensinde havde haft det før - og det gik stærkt, vi kunne se en forværring fra dag til dag. Mandag ringede jeg til dyrlægen og han sagde vi skulle komme ned med ham, men gjorde det klart for os, at han ikke kunne stille mere op, medmindre han skulle leve på smertestillende resten af livet - et liv han ville mene kun ville vare højst 6 måneder længere, da hans smerte ville være tiltagende tiltrods for det smertestillende. Beslutning blev taget, og den 7. november blev vores elskede hund aflivet :-( Øv for en møg dag - det er længe siden at jeg har grædt så meget!
Hvor er det hårdt når man kommer hjem til et tomt hus, eller når man går forbi hans faste plads, og der bare er tomt, eller når man åbner havedøren for at kalde på ham, indtil man kommer i tanke om at der ikke er en længere er en kær hund der kommer ind :-(

Det virker måske lidt overilet at vi allerede i går hentede en ny hund - men det gjorde vi altså, både fordi vi jo igennem længere tid har vist at Oliver skulle herfra, og derfor har vi talt om hunderace osv. for vores næste hund. Vi var helt enige om SBT, sindet, størrelsen ja og alle de andre ting for denne race - det passer bare til os.
Og så var han der selvfølgelig. Vi sov på det en nat, var enig om at det skulle være den race - sov på det igen, og var enige om at det skulle være ham - eller en af drengene fra kuldet ;-) Og vupci nu er vi de stolte ejere af Cuba, en sort SBT han hvalp. Han er livlig, utrolig putteglad, harmonisk, legesyg, lærenem, men absolut ikke renlig *G* Sådan er det jo at have en hvalp, men nu er det jo næsten 7 år siden vi sidst havde en hvalp, så vi skal lige vænne os til at have en nysgerrig hvalp igen...!