mandag den 31. januar 2011

Fastelavn er mit navn...

... løvedragt vil jeg lave, hvis jeg ikke min vilje får, så laver jeg ballade.
Beslutningen er taget, Mikkel skal vær løve til fastelavn. Faktisk var tanken en tiger, men så faldt jeg over nedenstående mønster på den fineste løve! nu må jeg så bare komme igang, jeg har 1 måned til projektet, det skal bare lykkes!

onsdag den 26. januar 2011

det gik jo meget godt

.... jeg kom af sted til det planlagte marked. Det var første gang det blev afholdt, så derfor er det jo aldrig til at vide hvormange besøgende der kommer. Men omkring 500 besøgende, og jeg fik solgt godt ud i mine kreationer - dejligt!

torsdag den 20. januar 2011

Kids Loppemarked på søndag

Så er jeg ved at være klar, til søndagens marked på Østerbro. Det har været noget af en omgang, indtil videre er der syet 140 dele, som består af bukser, veste, nederdele, slå-om-kjoler og buksedragter.
Jeg har svært ved at sætte en pris på mine varer, og jeg har rigtig svært ved at stå ansigt til ansigt til kunderne, det er nok fordi jeg pt. ikke har det super godt, og derfor allermest har lyst til at trække mig lidt tilbage. Men nu er standen jo bestilt og betalt, så selvfølgelig skal jeg da med.


Hvis I skulle have lyst til at kigge forbi foregår det i Østerbrohuset - Århusgade 103, kbh. Ø på søndag mellem 10-17

torsdag den 6. januar 2011

Så kom posten endelig

Jeg har fået mig en ny hobby - jeg har glædet mig som et lille barn til at posten skulle komme idag, med min pakke fra perleforum.dk, endelig så kom han, og nøj hvor blev der krearet, eneste problem er bare at jeg jo lige er startet op og derfor ikke kan lave de fedeste smykker endnu - men det skal nok komme!